Kommende film

Oktober måned
Plakat for filmen Koko-di Koko-da

Koko-di Koko-da

Efter at have mistet deres datter, tager parret Elin og Tobias på telttur i håb om at genfinde hinanden og bearbejde sorgen sammen. Inden de ved af det, ser de sig fanget i en endeløs strøm af meningsløs og afstumpet vold. Alt sammen til tonerne af den svenske børnesang 'Koko-di Koko-da'.

KOKO-DI KOKO-DA er sort komik af grummeste skuffe, og Johannes Nyholm kombinerer en Lynchsk sans for mystik med et strejf af Haneke-ubehag til en vedkommende og realistisk historie om sorg. Endelig er KOKO-DI KOKO-DA tilsat et gavmildt skvæt skæv, svensk humor, der gør uhyggen og fortællingens sørgmodige midte spiselig og til tider decideret ustyrligt morsom.
Kilde: Øst for Paradis

Genre: Drama
Instruktør: Johannes Nyholm
Skuespillere: Peter Belli, Leif Edlund, Ylva Gallon
Premiere 23. oktober
Plakat for filmen Downton Abbey

Downton Abbey

Året er 1927, og vi er tilbage hos slægten Crawley og deres tjenestefolk på Downton Abbey.
Alle forbereder sig på royalt besøg, og bølgerne går højt i bestræbelserne på at imødekomme denne begivenhed.
Indbyrdes kæmper både herskab og tjenestefolk med såvel store som små problemer,
men også kærlighed og nye venskaber opstår i kølvandet på de kongelige gæsters ankomst.
Kilde: UIP

Genre: Drama
Instruktør: Michael Engler
Skuespillere: Imelda Staunton, Jim Carter, Matthew Goode, Maggie Smith, Michelle Dockery, Hugh Bonneville, Tuppence Middleton
Censur: Tilladt for alle
Premiere 25. oktober
Plakat for filmen Kollision

Kollision

Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller i KOLLISION hovedrollerne, Leo og Olivia der pludseligt slynges ud i en krise. Under tragiske omstændigheder bliver deres niårige datter Liv kastebold mellem sin mor og far. Filmen er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning og de beslutninger forældre træffer i forsøget på at finde mening og håb, når alt ramler. Filmen er inspireret af virkelige hændelser.

Genre: Drama
Instruktør: Mehdi Avaz
Skuespillere: Tommy Kenter, Bodil Jørgensen, Henning Jensen, Nikolaj Lie Kaas, Cecilie Stenspil
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Premiere 31. oktober
November måned
Plakat for filmen Valhalla

Valhalla

Vikingebørnene Røskva og Tjalfe tager på en stormfuld rejse fra Midgård til Valhalla med guderne Thor og Loke. Livet i Valhalla viser sig dog at være truet af den frygtede Fenrisulv og Jætterne. Side om side med guderne må de to menneskebørn kæmpe for at bevare Valhalla og redde verden fra Ragnarok.
Kilde: Nordisk Film

Instruktør: Fenar Ahmad
Skuespillere: Stine Fischer Christensen, Roland Møller, Andreas Jessen, Ali Sivandi, Dulfi Al-Jabouri, Jacob Lohmann
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Premiere 9. november
Plakat for filmen Terminator: Dark Fate

Terminator: Dark Fate

Arnold Schwarzenegger (“T-800”) og Linda Hamilton (“Sarah Connor”) er tilbage i deres ikoniske roller, i den nye TERMINATOR: DARK FATE. Filmen er instrueret af Tim Miller (Deadpool) og er produceret af James Cameron og David Ellison. Som efterfølgeren til Terminator 2: Judgment Day, er Terminator: Dark Fate et stjernespækket actionbrag med skuespillere som Mackenzie Davis, Natalia Reyes, Gabriel Luna and Diego Boneta.
Kilde: Nordisk Film

Genre: Action
Instruktør: Tim Miller
Skuespillere: Arnold Schwarzenegger, Mackenzie Davis, Natalia Reyes, Linda Hamilton, Brett Azar
Premiere 11. november
Plakat for filmen Ninna

Ninna

Der er dejligt ved Præstø, men når man er enlig mor på 40, arbejder på den lokale grill og ens 18-årige søn pludselig vil flytte hjemmefra, så føles det næsten som helvede på jord. Eller sådan oplever Ninna det i hvert fald, hvis verden bryder sammen ved udsigten til at skulle klare sig uden sin Dennis (Rex Leonard). Desværre for ham, opgiver hun ikke så let at få ham hjem igen...Måske den nye nabo (Peter Gantzler) kan være med til, at Ninna giver slip på sønnen, og i stedet giver kærligheden en ny chance?
Ninna giver aldrig op, og kan være lige dele skrækkelig, charmerende og frygteligt pinlig, når hun giver den gas på sin røde knallert i miniskørt ned gennem byens gader. Som en bramfri modpol til 00'ernes 'Nynne' fra storbyen, brænder Susanne Juhasz (At klappe med een hånd) igennem i den veloplagte, bittersøde komedie NINNA, som hun også selv har skrevet manuskriptet til.
I øvrige roller ses Jesper Asholt, Rikke Louise Anderson, Annemarie Malle Klixbüll, Kristian Halken m.fl.
NINNA er instrueret af Fabian Wullenweber, som har instrueret flere afsnit af ”Badehotellet” og ”Forbrydelsen”, men bl.a. også den prisbelønnede familiefilm ”Klatretøsen”.
Kilde: UIP

Genre: Komedie
Instruktør: Fabian Wullenweber
Skuespillere: Jesper Asholt, Peter Gantzler, Susanne Juhász, Rex Leonard
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 22. november
Plakat for filmen Marianne & Leonard: Words of Love

Marianne & Leonard: Words of Love

Leonard Cohen mødte sin norske muse Marianne Ihlen på en græsk klippeø i starten af 1960'erne. Her kæmpede den unge Cohen med sine forfatterdrømme, og Marianne kæmpede med et forlist ægteskab, alene med sin lille søn. Det blev begyndelsen til en mytisk kærlighedshistorie - og til udødelige sange som 'So Long, Marianne' og 'Bird on a Wire', da Cohen senere skiftede spor og blev sanger. Et tumularisk, men tæt forhold, der fulgte dem hele livet. Gennem gamle filmklip og interviews opruller den britiske doku-veteran Nick Broomfield den smukke og ærke-romantiske historie lige til sidste, hjerteskærende linie.
Kilde: Camera Film

Genre: Dokumentar
Instruktør: Nick Broomfield, Andrea Di Stefano
Skuespillere: Leonard Cohen, Ron Cornelius, Judy Collins
Premiere 29. november
December måned
Plakat for filmen Last Christmas

Last Christmas

Emilia Clarke viser nye sider af sit talent i komedien LAST CHRISTMAS om Kate, der ikke kan finde sin plads i livet. – Hun brokker sig over alt i tilværelsen og træffer konstant de forkerte beslutninger iklædt bjælder på skoene og alfekostume som hendes job kræver hun har på.

Men så møder hun den fantastiske Tom (Henry Golding), og kan næsten ikke tro på sit eget held! Langsomt tør hun igen lukke drømmene ind og lytte til sit hjerte nu med hans hånd i hendes. Sammen går de to julen i møde med kærlighed i hjertet og mod på livet, for hvad skulle dog kunne gå galt?

Paul Feig (Brudepiger) instruerer, mens Emma Thompson, der også medvirker i filmen, sammen med komikeren Bryony Kimmings har skrevet filmens manuskript. I øvrige roller medvirker bl.a. Peter Mygind og Michelle Yeoh (Tomorrow Never Dies).

Sangeren George Michael har været med til at udvikle ideen til filmen, som er stærkt inspireret af hans juleklassiker ”Last Christmas”.

Censur: Tilladt for alle
Premiere 4. december
Plakat for filmen Playmobil

Playmobil

Den unge Marla tager på et fantastisk eventyr, da hendes lillebror Charlie på forunderlig vis forsvinder ind i en magisk, animeret PLAYMOBIL®-verden.
I sin søgen efter Charlie besøger Marla spændende, nye verdener og får nye, mærkværdige og heroiske venner. Marla møder blandt andet pølsemanden Del med forrygende talegaver, den karismatiske, hemmelige agent Rex Dasher, en hjertevarm og excentrisk robot og en ekstravagant, god fe samt mange flere.
Gennem dette hæsblæsende eventyr lærer Marla og Charlie, at man kan opnå alt, hvis bare man tror på sig selv!

Premiere 8. december
Plakat for filmen Selvmordsturisten

Selvmordsturisten

I SELVMORDSTURISTEN følger vi forsikringsagenten Max. Han elsker sin kone Lærke, men lever med en svulst i hjernen og befinder sig midt i en eksistentiel krise. Han kommer på sporet af det hemmelige afsidesliggende luksus-resort Aurora Hotel, der specialiserer sig i selvmord. Her opdager han en foruroligende sandhed, der får Max til at sætte spørgsmålstegn ved selve livet, døden og hans egen forståelse af virkeligheden.
SELVMORDSTURISTEN er både en kærlighedshistorie og et psykologisk drama om meningen med livet. Med et øde, nordisk bjerglandskab som kulisse udspilles en hypnotiserende magtkamp om retten til selve livet, forstanden – og kærligheden.
Kilde: Scanbox

Instruktør: Jonas Alexander Arnby
Skuespillere: Nikolaj Coster-Waldau, Tuva Novotny, Sonja Richter, Solbjørg Højfeldt, Jan Bijvoet, Robert Aramayo
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Premiere 9. december
Plakat for filmen Knives out - Var det mord

Knives out - Var det mord

ET MORDMYSTERIE, SOM DU ALDRIG HAR SET DET FØR! Morgenen efter sin 85-års fødselsdag bliver den kendte krimiforfatter Harlan Thrombey fundet død. Under mistænkelige omstændigheder bliver den nysgerrige og selvsikre privatdetektiv Benoit Blanc hyret til at undersøge sagen. Blancs opklaring bringer ham i nærkontakt med både Harlans dysfunktionelle familie og hans hengivne stab, og han må arbejde sig gennem et spind af falske spor og løgne for at finde frem til sandheden om Harlans død. Den prisvindende instruktør Rian Johnson (’Brick’, ’Looper’, ’Star Wars: The Last Jedi’) hylder med ’Knives Out – Var Det Mord?’ den legendariske krimiforfatter Agatha Christie i et sjovt, moderne mordmysterie, hvor alle er mistænkt! Det stjernespækkede cast består af Daniel Craig, Chris Evans, Ana De Armas, Jamie Lee Curtis, Don Johnson, Michael Shannon, Toni Collette, LaKeith Stanfield, Katherine Langford og Jaeden Martell.
Kilde: Nordisk Film

Genre: Drama, Krimi
Instruktør: Rian Johnson
Skuespillere: Daniel Craig, Toni Collette, Jamie Lee Curtis, Chris Evans, Christopher Plummer, Michael Shannon
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Premiere 16. december
Plakat for filmen Star Wars: The Rise of Skywalker

Star Wars: The Rise of Skywalker


Genre: Action, Adventure, Fantasi
Instruktør: J.J. Abrams
Skuespillere: Oscar Isaac, Daisy Ridley, Billie Lourd
Premiere 18. december
Plakat for filmen F for får - Fårmageddon

F for får - Fårmageddon

Den elskelige uldklump Frode Får bliver kastet ud i et hylesjovt, intergalaktisk eventyr da LU-LA, en gæst fra det ydre rum, nødlander nær gården.
Det lille, nuttede rumvæsen vil gerne hjem igen. Hele fåreflokken falder for LU-LAs magiske evner, drilagtighed og galaktisk store bøvser, så Frode Får beslutter sig for at hjælpe sin nye ven i nøden. De ved imidlertid ikke, at Agent Rød er på sporet af dem. Hun jagter rumvæsner for at bevise, at der findes liv i rummet. Mon Frode Får og flokken er i stand til at få LU-LA hjem uden at det ender i total Fårmageddon?
Kilde: Filmcompagniet

Genre: Animation, Komedie
Instruktør: Will Becher, Richard Phelan
Premiere 20. december
Plakat for filmen Jumanji: The Next Level

Jumanji: The Next Level


Genre: Action, Adventure, Komedie
Instruktør: Jake Kasdan
Skuespillere: Jack Black, Dwayne Johnson, Kevin Hart, Karen Gillan, Madison Iseman
Premiere 23. december
Plakat for filmen Frost 2 - Med dansk tale

Frost 2 - Med dansk tale


Genre: Animation, Komedie
Instruktør: Chris Buck, Jennifer Lee
Premiere 25. december