BabyBio

Ingen kære mor

Onsdag den 3. december kl. 10.00

Den danske film 'Ingen kære mor' er et humoristisk og hjertevarmt drama om tre generationer kvinder i en familie, som samles for at holde jul, men afsløringen af en hemmelighed tvinger dem til at konfrontere hinanden og deres relationer. 

Fortalt med humor, håb og en god portion akavet stemning, må de tre kvinder tage et uundgåeligt opgør, som måske kan bane vejen for en ny begyndelse.

I ‘Ingen kære mor’ bliver vi præsenteret for tre generationer af kvinder, hvor den yngste, Luis, spilles af Freja Klint Sandberg i sin hidtil største rolle. Man har tidligere kunne se hende i komedieserierne 'Dansegarderoben' og 'Orkestret', hvor hun har fået lov til at flekse sine humoristiske evner.

I rollen som Luis’ mor Christel ses den folkekære skuespiller Lene Maria Christensen, der har haft bærende roller i bl.a. serien 'Arvingerne' og film som UstyrligSover Dolly på ryggen? og den anmelderroste børnefilm Honey.

Birthe Neumann kan ses i rollen som mormoren Vivi - familiens overhovede. Hun har bl.a. været med i den anmelderroste Bille August-film Pagten, hvor hendes portrættering af Karen Blixen skaffede hende både en Bodil- og en Robert-pris.

'Ingen kære mor' er en del af Filmportens program, hvor du kan få rabat på 12 film hvert år. Kino.dk og Filmporten har indgået samarbejde, så du kan få yderligere 25 % på dit medlemskab